Målgruppe : Virksomheder med behov for styring af timeforbrug på specifikke arbejdsopgaver, d.v.s. entreprenører, håndværkere og konsulentfirmaer.
I Akkord-modulet kan du oprette sager/projekter/arbejdsopgaver som du så løbende kan lønpostere på. Dermed kan lønmodtagerne i virksomheden på deres lønseddel følge med i om deres timer er fordelt på de rette opgaver, og du kan løbende se opgørelser for hvor mange timer der bruges på de enkelte opgaver.
Målgruppe : Indhandlingsselskaber der indhandler/køber råvarer fra fiskere.
I Indhandlings-modulet opretter man hver indhandler (d.v.s. fisker, kutter o.s.v.) som en lønmodtager og hver gang fiskeren/kutteren indhandler råvarer til selskabet laves en indhandlingsseddel (lønseddel). Betalingen for råvarerne kan derefter automatisk overføres til fiskerens bankkonto via webbanken. Hver uge rapporteres alle indhandlinger automatisk til Grønlands Fiskerilicenskontrol GFLK og hver måned rapporteres alle skatteoplysninger automatisk til Skattestyrelsen.
Der føres løbende statistik for hvor mange af de forskellige fisketyper der indhandles.
I TAXA-modulet opretter man først hver chauffør og hver bil/vogn. Man kan derefter løbende indtaste tallene fra trafikbøgerne direkte i MDC-LØN og når det er tid til lønudbetaling kan man automatisk generere en lønseddel til hver chauffør der viser i hvilke vogne, med hvilke trafikbøger og på hvilke dage vedkommende har kørt. TAXA-vognmandens andel (leje eller %-andel) fratrækkes automatisk.
Målgruppe : Virksomheder der indhandler råvarer til indhandlingsselskaber
I Trawler-modulet opretter man først en række fordelingstyper, normalt baseret på hvor stor besætningen på f.eks. kutteren har været. Med fordelingstyperne fastlåser man fordelingsprocenten så man ikke fejlagtigt kommer til at udbetale en for lille eller for stor andel til fiskerne.
Når man skal køre løn til besætningen indtaster man først indhandlingsoplysningerne (f.eks. sted, vægt og indhandlingsbeløb) og derefter fordeler man besætningen på den korrekte fordelingstype. Derefter bliver der automatisk genereret en lønseddel til hvert besætningsmedlem hvor man kan se hvilke ture man har fået løn for, hvor meget der er indhandlet for på hver tur o.s.v. Lønnen bliver derefter automatisk overført via webbanken.