Pension (6)

 
 
Oprettelse af pensioner :
 
Når du skal oprette pensioner anbefales det at du benytter Pensionsskabelonerne ved at vælge fra Hovedmenuen.
Fra dette punkt kan du oprette mange forskellige skabeloner som du så kan tilknytte til de enkelte lønmodtagere.
 
 
Feltforklaring :
  • Pensionsskabelon : Her vælger du den skabelon du evt. vil tilknytte denne lønmodtager til.
  • Prioritet (Standard = 1) : Er vigtig når man har flere pensioner på samme lønmodtager idet pensionen med det laveste prioritetstal bliver beregnet først. Skal normalt bare være 1.
  • Beskrivelse : En sigende tekst der beskriver hvilken pension der er tale om. Teksten vises bl.a. på lønmodtagerens lønseddel.
  • Lønmodtager-andel/pensionsandel i % : Her indtastes hvor stor en %-del af den pensionsberettigede løn som lønmodtageren selv skal betale.
  • Lønmodtager-andel/pensionsandel i kr.: Her indtastes hvor stort et beløb lønmodtageren selv skal betale til sin pension. Beløbet kan være pr. time, pr. dag eller pr. lønperiode.
  • Lønmodtager-andel/pensions-lønart : Her vælges en lønart fra lønartskartoteket som du vil bruge til at sammentælle denne pensionsordning på.
  • Arbejdsgiver-andel/pensionsandel i % : Her indtastes hvor stor en %-del af den pensionsberettigede løn som arbejdsgiveren betaler.
  • Arbejdsgiver-andel/pensionsandel i kr.: Her indtastes hvor stort et beløb arbejdsgiveren betaler til pensionen. Beløbet kan være pr. time, pr. dag eller pr. lønperiode.
  • Arbejdsgiver-andel/pensions-lønart : Her vælges en lønart fra lønartskartoteket som du vil bruge til at sammentælle denne pensionsordning på.
  • Navn på pensionsselskab : Bruges bl. a. til statistik. Hvis der er tale om en PFA-pension kan bankkontoen automatisk genereres.
  • Skal der fortegn ved pension på lønsedlen (Standard = Ja) : Nogle arbejdsgivere ønsker ikke at der skal være - (minus) foran negative pensionsbeløb på lønsedlerne.
  • Pensions-bankkonto : Hvis du indtaster lønmodtagerens pensions-bankkonto her bliver pensionen automatisk overført til bankkontoen samtidig med at lønningerne overføres til lønmodtageren.