Herfra styres hvordan lønarterne i MDC-LØN opfører sig.
MDC-LØN er "født" med nogle standard-lønarter som vist herunder, og derudover kan man selv oprette alle de lønarter man ønsker.
Øverst til venstre vælger du om du vil se standard-lønarterne eller de faste lønarter.
De faste lønarter er lønarter der ikke kan slettes, f.eks. "Tilbageholdt A-skat", "Fri telefon" o.s.v.
Hvis du klikker på "Opret" eller "Ret"-knapperne kommer du ind på følgende skærmbillede:
Her følger en forklaring til de enkelte felter (fra øverst til venstre):
Afsnit
Felt
Beskrivelse
Generelt
Skatteår
Viser som udgangspunkt indeværende skatteår men du kan her vælge om du ønsker at se totalerne for et tidligere skatteår.
Menuen til venstre
Længst til venstre har du menuen med 4 sider der bl.a. giver adgang til totaler for hvor meget den enkelte lønmodtager har fået udbetalt i det valgte skatteår.
År-til-dato
Viser de samlede totaler for h.h.v. enheder (timer/kg/antal) og beløb i det valgte skatteår.
Lønartsnummer
Et entydigt nummer imellem 1 og 999999999. Du kan selv oprette lønarter imellem nummer 1 og 999999000. Intervallet fra 999999001 til 999999999 er reserveret til Faste lønarter.
Beskrivelse
Her indtaster du den tekst der skal stå på lønsedlen når denne lønart benyttes. Du kan dog indtaste en individuel tekst på lønarten i "Postering"
Bemærkning
Her kan du skrive en intern bemærkning, som kun kan ses her (kommer ikke med på lønsedler eller rapporter)
Import ID
Benyttes ved import fra tidsstyringssystemer
Sats
Sats
Hvis du ønsker en sats på denne lønart indtastes den her. Du kan redigere i satsen i "Postering" hvis feltet "Lås satsen" ikke er markeret
Satstype
Her kan du vælge om satsen skal gælde pr. time/enhed/kg (standard) eller pr. lønkørsel eller pr. år. Vælger du pr. år bliver satsen i "Postering" beregnet som (sats/365)*antallet af dage i lønperioden
Lås satsen
Hvis dette er markeret kan du ikke ændre satsen i "Postering"
Bogføring
Finanskontonummer
Her indtastes den finanskonto som beløb på denne lønart skal bogføres på i økonomisystemet
Ferie-finans-konto
Hvis de hensatte feriepenge ønskes bogført på en anden finanskonto i økonomisystemet end kontoen i "Finanskontonummer" indtastes den her
Skal denne lønart bogføres på evt. debitornummer
Bruges f.eks. hvis man har en lønart til forskud og ønsker det bogført på en debitor i økonomisystemet i stedet for på lønarten i Finanskontonummer herover.
Regler
Ferieberettiget
Skal der beregnes feriepenge af beløbene på denne lønart?
A-indkomst
Skal beløbene på denne lønart indgå i beregning af A-skat?
Enheder
Skal der optælles timer/kg på denne lønart?
Pensionsberettiget
Skal denne lønart indgå i pensionsberegning?
Opsummering på lønsedler
Hvis en lønmodtager har mere end 1 linje med denne lønart på sin lønseddel, skal linjerne så lægges sammen til 1 linje?
Udelades fra løntilbageholdelser
Bruges meget sjældent, men kan markeres hvis denne lønart aldrig skal indgå i beregningen af de automatiske løntilbageholdelser…
Inaktiv
Hvis du markerer dette felt kan lønarten ikke vælges i bl.a. "Postering"
Kontingent
Skal lønarten indrapporteres til Sulinal på A11-Årslønsedlen som kontingent (KNAPK m.fl.)
Sammenkædede lønarter
Lønartsnummer
I disse felter indtastes lønartsnumre på lønarter som automatisk skal tilføjes når den aktuelle lønart indtastes i "Postering". Hvis du f.eks. skriver lønart 11 her, bliver der automatisk indsat en lønlinje med lønart 11 hver gang du indtaster lønart 5 i "Postering"